Privatlivspolitik

Sådan håndterer Fogito persondata.

Version 1.0 · 8. juli 2026 · gælder for hjemmesiden fogito.com

1. Dataansvarlig

Fogito ApS
CVR 46429370
Inge Lehmanns Gade 10, 6., 8000 Aarhus C
info@fogito.com · +45 70 70 70 19

2. Hvilke oplysninger vi behandler

Når du bruger formularerne på fogito.com (book demo, kontakt eller partneransøgning), behandler vi de oplysninger, du selv indtaster: navn, virksomhed, e-mail, telefonnummer, emne og din besked, samt hvilken side henvendelsen blev sendt fra. Derudover registrerer vores servere tekniske logdata som IP-adresse og tidspunkt, som bruges til drift og sikkerhed.

3. Formål og retsgrundlag

Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse, planlægge og følge op på en demo eller behandle en partneransøgning. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at besvare henvendelser, du selv sender os (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f), og gennemførelse af foranstaltninger forud for en eventuel aftale (artikel 6, stk. 1, litra b).

4. Databehandlere og tredjeparter

  • Hetzner · hosting i EU, ISO/IEC 27001:2022-certificeret.
  • Resend · teknisk levering af formularbeskeder til vores postkasse.
  • CrowdStrike · sikkerhedsovervågning af den underliggende infrastruktur.
  • Google Fonts · skrifttyper indlæses i dag fra Googles servere, hvorved din IP-adresse deles med Google, når siden indlæses.

5. Cookies og statistik

fogito.com sætter ikke tracking-cookies og bruger ikke analyse- eller marketingværktøjer. Skulle det ændre sig, opdaterer vi denne politik og indhenter samtykke, hvor det kræves.

6. Opbevaring

Henvendelser opbevares i vores mailsystem, så længe dialogen er aktuel, og slettes derefter løbende. Bliver din virksomhed kunde eller partner, indgår relevante oplysninger i aftaleforholdet og opbevares efter de regler, der gælder for det, herunder bogføringslovens krav.

7. Dine rettigheder

Du kan bede om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine oplysninger, gøre indsigelse mod behandlingen og anmode om begrænsning eller udlevering af data. Skriv til info@fogito.com, så svarer vi hurtigst muligt. Du kan desuden klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via datatilsynet.dk.

8. Fogito-platformen

Denne politik dækker hjemmesiden fogito.com. Når din virksomhed bruger selve Fogito-platformen, behandles data efter kundeaftalen og den tilhørende databehandleraftale (DPA). DPA og oversigt over underdatabehandlere udleveres som del af indkøbsprocessen.

Anmod om DPA og underdatabehandlereLæs om teknologi og sikkerhed